Iris

Denne sang er som en stille dans, hvor hver bevægelse synes at danne rytmen i en kortfattet, men meget smuk historie. Det er netop det sted, hvor drømme bliver til virkelige skridt – lidt urolige, men fulde af lidenskab. Lethed og selvtillid flettes sammen, og mellem linjerne kan man læse ønsket om at finde det øjeblik, hvor alt er på sin plads. Stoffet, som disse linjer er vævet af, er meget skrøbeligt. Her er ordene som suk: »Du og jeg, og alt mellem os, er muligt«. En let leg med billedet, hvor kys ikke bare er berøringer, men handlinger, der forbliver i hukommelsen for evigt. Og parallelt med dette lyder der et sted langt væk håb om, at alle disse små øjeblikke måske vil samles til en helhed, der vil vare evigt. Som et honningkagehus, hvor man bliver for evigt, selvom verden udenfor vinduet forandrer sig.